AAA
 

08/09-2011

Mandag den 19. september kl. 9.30 er der sangcafé i Klostermarkskirken i Ringsted. For arrangementet står organistassistent Carl Jørgen Nielsen.


Tekst
Bo Nygaard Larsen

Der er sang, brød og socialt samvær for de morgenduelige. Sådan lyder opskriften på den runde af sangcafeer, som Klostermarkskirken i Ringsted nu udbyder.

Første gang er mandag den 19. september kl. 9.30, og her vil Carl Jørgen Nielsen lede morgenen og formiddagen ind i den rette stemning.

Carl Jørgen Nielsen er organistassistent ved Vordingborg Kirke, men har tidligere vikarieret ved Klostermarkskirken.

„Vi har en rig sangskat med masser af dejlige sange i Højskolesangbogen og andre samlinger – lige fra sange til skole- og kirkebrug over viser til folkekære slagere. Sang betyder et fællesskab, der har vist sig et stigende behov for i tiden," siger Carl Jørgen Nielsen.

Carl Jørgen Nielsen vil til sangcafeen fortælle lidt om de valgte sange og kæder dem sammen med anekdoter og små historier.

Der bliver lagt sedler frem, så deltagerne kan skrive forslag til, hvad man kan synge den følgende gang.