Søndag den 4. september vil 1025-året for Harald Blåtands død blive fejret i Roskilde. Det sker både ved en dansk-polsk gudstjeneste i Domkirken og ved en byvandring i hans fodspor.

Tekst Bo Nygaard Larsen

Søndag den 4. september 2011 markeres 1025-året for Harald Blåtands død dansk-polsk gudstjeneste i Roskilde Domkirke og en historisk byvandring i Roskilde.

Det meste baserer sig på rygtet, men er rygtet godt, hvorfor så ikke gøre noget ved det? Legenden vil i hvert fald vide, at den danske Harald Blåtand døde i 986 i den polske by Jumme, som kan være identisk med Jomsborg nord for Szczecin. Legenden vil også vide, at Harald Blåtand herefter blev begavet i Roskilde.

Og netop de forhold gør, at 1025-året for Harald Blåtands død vil blive fejret søndag den 4. september i Roskilde. Det sker rimeligvis med repræsentanter fra både Polen og Danmark.

Initiativtager til markeringen er den polske katolske sognepræst i Haderslev Jan Zalewski. Ærkebiskoppen i Szczecin vil i spidsen for en polsk delegation deltage i den dansk-polske gudstjeneste kl. 14 i Domkirken. Den polske ambassade, herboende polakker og den katolske kirke i Danmark vil også være repræsenteret. Forud for gudstjenesten vil der blive afholdt en historisk byvandring i Harald Blåtands fodspor.

I gudstjenesten deltager også biskop Peter Fischer-Møller og domprovst Jens Arendt.

Bent Christensen, der er med til at arrangere markeringen erkender, at en 1025-års-fejring kan lyde pudsig.

„Men enhver, der prøver at tænke 25 år tilbage i tiden, altså til 1986, vil se, at man, ikke mindst i Polen, dengang havde andet at tænke på, og at det, hvis det overhovedet havde været muligt, ville have været forbundet med meget store vanskeligheder at afholde en sådan markering. Og der er 25 år til 1050-året og 75 år til 1100-året," siger Bent Christensen.

Han ser også markeringen som en unik mulighed for at fastholde de tætte bånnd, der er hen over Østersøen.

Initiativtageren til markeringen, den polske katolske sognepræst i Haderslev Jan Zalewski, ønsket at benytte den altså trods alt lidt runde lejlighed til at markere dette stærke, men jo langtfra enestående eksempel på forbindelsen over Østersøen mellem Danmark og den slaviske verden - og til at markere, at forholdene omkring Østersøen nu atter er blevet normale. Harald Blåtand-dagen i Roskilde skal altså i høj grad også ses som en fejring af denne normalisering.

Gudstjenesten vil blive ledet af sognepræst Maria Harms, men der vil blive sunget et par salmer, der kan synges samtidig på både dansk og polsk, ligesom man vil bede Fadervor i kor på hver sit sprog, og såvel ærkebiskop Andrzej Dzięga, Szczecin, som den danske katolske kirkes biskop Czeslaw Kozon og biskop Peter Fischer-Møller vil fremføre, hvad der i den slags gudstjenstlige sammenhænge betegnes som „hilsener".

 

Byvandring i Harald Blåtands fodspor

Forud for gudstjenesten i Roskilde vil der finde en historisk byvandring sted under ledelse af lokale historikere, blandt andet fra Vikingeskibsmuseet.

Vandringen indledes på Vikingeskibsmuseet med udsigt ud over Fjorden og til Domkirkens spir. Her introduceres den tyske kronikør Adam af Bremens fortælling om Harald Blåtands død i Wolin, og senere begravelse i Roskilde. Museets langskib Havhingsten fra Glendalough fremvises som et eksempel på tidens kongelige magtudøvelse. Herfra går vandringen mod bymodellen, hvor havneområdet forbindes med domkirkeområdet i en fortælling om byens udvikling. Næste stop er Skt. Ibs Kirke, et af de ældste, bevarede kirkerum i Roskilde.

 

På turen op mod Domkirken berettes om de spor fra vikingetiden, der er fundet i området. Vandringen slutter på toppen af bakken, i Domkirken, hvor professor Niels Lund vender op og ned på Adam af Bremens historie, ved kritisk at belyse påstanden om Haralds begravelse i Roskilde.

Tid: Søndag den 4. september 2011 kl. 11.30 – 13.30
Sted: Trapperne ved indgangen til Vikingeskibshallen
Pris: Kr. 50,-

 

Billetter kan købes hos Udviklingshuset Sjælland (turistbureauet) på Stændertorvet i Roskilde.

---