AAA
 

28/01-2012

Fra tirsdag den 28. februar er der babysalmesang i Strøby Kirke. Bag det står kirkesanger Maria B. Høyer.


Tekst Bo Nygaard Larsen

Det handler om salmesang for de mindst. Babysalmesang hedder fænomenet, og fra tirsdag den 28. februar indbyder kirkesanger Maria B. Høyer igen til sang, musik, bevægelse og rytmik i Strøby Kirke.

„Vi synger, danser og vugger salmernes stemning ind i de små, som oplever med alle sanser. 
Der lyttes til musik, babyerne gynges i tæpper, vi laver rytmer 
- alt mens vi bruger kirkerummet og dets muligheder," siger Maria B. Høyer.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Man skal således ikke kunne synge, men bare møde op.
 
„Det vigtige er at få en god og anderledes oplevelse sammen med sit barn. Salmerne læres undervejs ,og enhver synger med sit næb," siger Maria B. Høyer og fortsætter:

„Der fokuseres på kontakten til børnene via bevægelse og sang. Sang og musik stimulerer dit barns kreative udvikling".

Download brochuren her.