Palæet
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Tlf 4638 1920
Fax 4638 1947
kmros(at)km.dk
Bo Nygaard Larsen
Tlf 4076 2151
E-mail
Erling Svendsen, Ringsted, skriver
Det er helt uforståeligt, at nogle vil være præster/sognepræster. Jeg forstår på redaktør/sognepræst Søren V Juhls indlæg i Stiftsbladet 1/2010 , at præsters hverdag er utrolig problemfyldt.
- Er det at være præst et job eller et kald!
- En præst har aldrig rigtig fri!
- At bo i præstegården er næsten en pestilens
- Al energien brændes af på „sognebørnene”
- En stærk grundholdning og godt samarbejde mellem præst og menighedsråd eksisterer ikke i dag
- Præster får psykiske mén
- præsterne må flygte ud af sognet under ferie og fritid
Det er nogen voldsomme påstande at melde ud med - forstås derhen, at det at være præst, er en umulig og nedslidende opgave, når man samtidig har en familie der skal fungere!! Enten er jeg for langt fra virkeligheden, eller har Søren Juhl haft de forkerte briller på, da han skrev indlægget i bladet!.
Ad1
En præstegerning er ikke et 8-16 job, og det ved du, inden du går ind i det - det er jo frivilligt
- job eller kald et holdningsspørgsmål.
Ad2
Jeg tror, at på præstestudierne lærer man andet og mere end bibelstudium, og holde prædikener
udføre kirkelige handlinger m.v.-men også samarbejde med menighedsråd og andre
samarbejdspartnere,disponere sin egen hverdag under de givne forhold, tilrettelægge sine
ferier og fridage sammen med samarbejdspartnerne, evt, med præster i nabosogne!
Ad3
Det er klart en pestilens at bo i præstegården, hvis præsten ikke ønsker nærmere tilknytning
til menigheden end det netop de nødvendige kirkelige handlinger. Det er jo en erfaring, at en tættere kontakt til menigheden, er meger givende også for
præsten!
Ad4
Den fornuftige præst ved godt hvordan energien skal deles imellem „sognebørnene”
Og familien-vær vis på det Søren!
Ad5
Grundholdningen hos menighedsråd og præsten med hensyn til samarbejde er langt de fleste god eller rigtig god. Øvelsen for parterne omkring kirken/sognegården er at gøre det interressant for menigheden
At komme der, for at høre et godt ord,få en god oplevelse også i samværet med andre mennesker.
Selvfølgelig er der undtagelser i denne sammenhæng, men det er absolut ikke regelen!
Ad6
At få psykiske problemer på jobbet som præst, er en ganske alvorlig sag, som der skal tages
hånd om i tide af familien/ venner/ kolegaer/ læge- men det hører forhåbentlig tilsjældenheden
- eller?
Ad7
Det er da klart at præsten på ferie og fridage kan tage væk fra præstegården, det er da helt
naturligt, men at man ligefrem „skal flygte” for at være /blive fri for at blive kontaktet - er nok en påstand med store modifikationer!
Jeg kan ikke nikke genkendende til Søren Juhls påstande, med det kendskab til mit eget og andre menighedsråd ! men er det rigtigt så -- stakkels præster.
Jeg håber og ønsker, at Søren Juhl og stiftet det hele taget i betragtning holder benene på jorden.
Tak for dit debatindlæg. Du skriver, at du ikke kan nikke genkendende til nogle af de grunde til præsters psykiske arbejdsmiljø, som er nævnt i min artikel i januarnummeret af Stiftsbladet. Jeg læser det som udtryk for et stærkt engagement i sognets liv, der hvor du er menighedsrådsmedlem. Og forstår, at I drager god omsorg for det psykiske arbejdsmiljø hos jer. Det er altid glædeligt at få at vide, når ting går godt et sted. Personligt har jeg såmænd heller ikke svært ved at navigere i et arbejdsliv, som er og bliver specielt.
Jeg vil derfor som det første svare dig, at jeg som skrivende redaktør på stiftsbladet - i øvrigt i samråd med redaktionen - vælger at dække temaer, som notorisk er noget, som kirken er berørt af. Jeg har derimod ikke som primær opgave at forfægte mine personlige synspunkter. Det er heller ikke tilfældet i denne artikel.
Så til sagen: Desværre er de nævnte forhold ikke påstande grebet ud af luften, men blot en række af de temaer, som præster har givet udtryk for de seneste mange år. Af samme grund har bl.a. Præsteforeningen og ministeriet også haft fokus på det det sidste årti. Jeg har selv været tillidsrepræsentant i Køge Provsti og hørt mangt og meget i årenes løb. Og der er naturligvis også en grund til, at Kirkeministeriet af egen drift bevilgede et stor ressourcekrævende projekt til Roskilde Domprovsti om lige netop det psykiske arbejdsmiljø. Du kan i øvrigt google emnet og vil finde mange henvisninger til problemstillinger knyttet til præsters - og andre kirkeansattes - arbejdsmiljø, blandt andet en blog af vores egen biskop fra sidste år.
Afslutningsvist vil jeg derfor sige, at debat frugtbargøres bedst ved at se virkeligheden i øjnene, selvom den måske ikke er så tydelig dér, hvor man selv er engageret i kirkens liv. Når nu problemerne indiskutabelt er til stede, er det da bare om at tage fat om dem, så vi kan få en endnu bedre kirke at være i alle sammen: præster, ansatte og menighedsråd.
Med venlig hilsen
Søren Juhl
Ansv. Redaktør på Roskilde Stiftsblad
Tilføj kommentar