AAA
 

Interessant og nuanceret gennemgangInteressant og nuanceret gennemgang


Henrik Stampe Lund: Ord fra hjertet. Johannes Møllehaves forfatterskab. Gyldendal 2009.
152 sider. Kr. 200,-.

 

Tekst Kristian Østergaard

Det kan være svært at følge med i alle de bøger, som Johannes Møllehave, udgiver, og derfor er forfatteren Henrik Stampe Lund kommet på den idé, at en guide til forfatterskabet ville være på sin plads. Lund inddrager hele forfatterskabet, selv om det nok alligevel er prædikenerne, som bliver viet mest plads.

Jeg vil fremhæve Ord fra hjertet for to ting. Lund slår fast, at Møllehaves forfatterskab påkalder sig interesse, fordi det formidler kernen af den vesterlandske dannelse: Kristendommen og den klassiske kultur. Det er en vigtig pointe, Lund her fremdrager: At Møllehave simpelthen har gjort klassisk kultur appetitlig og uomgængelig.

Jeg vil også fremhæve Lunds bog for, at den ikke lukker øjnene for, at Møllehaves samtidskritik undertiden halter noget. Således nævner Lund, at Møllehave i en prædiken kritiserer de rige landes forsvarsudgifter uden at nævne, at det da må være lige så graverende, at udviklingslandene bruger penge på våben i stedet for at brødføde deres befolkning.

Ord til hjertet er altså en nuanceret og interessant gennemgang af danskernes yndlingsforfatter.