Friedrich Schleiermacher: Om religionen – taler til de dannede blandt dens foragtere. 214 sider. Kr. 249,-. Forlaget Aros, 2009

Tekst Kristian Østergaard

Der er grund til at kippe med flaget for forlaget Aros` udgivelse af Fr. Schleiermacher berømte skrift Om religionen. Jeg husker tydeligt teologen fra mit studium på Aarhus universitet – for hold op, hvor var han svær at læse! Det endte vistnok med, at jeg måtte sidde og læse ham højt på tysk, skønt jeg ellers er vokset op 15 kilometer fra den tyske grænse.

Til alt held foreligger der nu en meget, meget fin oversættelse af Birgit Berggrensson, som vil komme nutidige og fremtidige studerende til gode. Schleiermacher slipper man nemlig vanskeligt udenom i det teologiske studium, hvad Theodor Jørgensens forord behørigt begrunder.

Tillige og især er Schleiermacher jo også meget aktuel at læse, skønt skriftet er mere end 200 år gammelt. Mangen moderne præst anno 2010 er karakteriseret ved at være kirkeligt from og politisk venstreorienteret. Det være sagt uden malice, men blot som en konstatering. Derfor søger adskillige teologer også desperat at komme på bølgelængde med venstrefløjen og at komme på talefod med kulturlivet. Og dermed kan de godt minde om Schleiermacher i udgangspunktet.

Schleiermacher åndelige baggrund og ballast lå i nemlig pietismen, hvor hovedvægten som bekendt lå på den religiøse oplevelse. Schleiermacher forbandt pietismen med impulser fra romantikken, og han gjorde forsoning og frelse til lutter oplevelse, hvor sjælen går op i en umiddelbar følelse af det uendelige. Derfor kan Schleiermacher også hævde, at tro er menneskets „sans og smag” for det evige.

Målgruppen for Om religionen var da også det følsomme og dannede borgerskab i Berlin, hvorfor den anden del af titlen hed „taler til de dannede blandt dens (religionens) foragtere.”

Om religion er også et apologetisk værk, og det er et meget væsentligt værk i kirkehistorisk sammenhæng, men det er også et betænkeligt værk, for Schleiermacher gør nemlig den kristne forkyndelse så ætervadende, at den reelt afvæbnes. Der tales om kristendommen i denne bog på en måde, så evangeliet fratages dets myndighed og radikalitet, og det hele ender i – snak. Men netop derved kan denne udgivelse også være en advarsel om en fare, som den danske folkekirke ikke bør lukke øjnene for.