Palæet
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Tlf 4638 1920
Fax 4638 1947
kmros(at)km.dk
Bo Nygaard Larsen
Tlf 4076 2151
E-mail
Møllehave: Kort & Godt. 300 udsagn om livet, døden & det imellem
Samlet og redigeret af Bjarke Larsen.
159 sider, indbundet. Kr. 169,-
Forlaget Pressto, 2010
Tekst Kristian Østergaard
I USA er denne genre meget udbredt. Man kalder den for „The quotable Mark Twain”, „The quotable Shakespeare” eller „The quotable Ronald Reagan” – det vil sige personligheder, som er i stand til at udtrykke sig stærkt og fyndigt får deres egen lille bog fyldt med citater fra deres værker og ytringer.
Til ingens overraskelse er der nu kommet en dansk bog med citater af Johannes Møllehave. Han har jo en blændende evne til at formulere sig både slagkraftigt og pædagogisk, hvilket bogen giver 300 eksempler på.
„Det er en uhyggelig opdragelse, vi får til at være vores livs egen lykkes smed – også selvom det bliver en grovsmed” – ja, Johannes Møllehave tryller med sproget og vendingerne, som når han for eksempel siger: „Det er ingen kunst at holde børn vågne. Den sande kunst er at holde dem årvågne.”
Kort & Godt er inddelt i forskellige temaer, så hvis man skal holde en lejlighedstale – og det er vi jo mange, der først bliver beærede over, og siden besværede over – ja, så kan man givetvis altid finde den præcise karakteristisk eller den gode pointe i denne lille bog.
