Jes Fabricius Møller: Hal Koch. Gad. 352 sider, kr. 349,-.

Tekst Poul Damsgaard

En historisk biografi beror på en prioritering af stoffet. Men samtidig skal biografien give et troværdigt billede af den biograferede. Den kyndige historielektor ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller har i sin velstrukturerede og velskrevne Hal Koch–biografi fokuseret på to afgørende elementer i den biograferedes liv:

1. Hal Kochs intellektuelle og akademiske virke som professor dr. theol. i kirkehistorie ved Københavns Universitet og 
2. hans politiske rolle under og efter besættelsen som formand for Dansk Ungdomssamvirke og Ungdomskommissionen.

Det sociale engagement
Hans Harald Koch, hvis kaldenavn livslangt var Hal Koch, var søn af sognepræst, senere provst, Hans Koch, Hellerup, senere Solbjerg på Frederiksberg. Som faderen blev han teolog og kirkehistoriker. ”Ingen har betydet mere for min udvikling end min fader”, har han udtalt. Fadderne ved dåben var forældrenes venner, professorer og præster, alle fra samfundets øverste lag. Faderen var optaget af den engelske kirkes sociale bevægelse – ’christian socialism’.

Den nød, som industrialiseringen skabte i den hurtigt voksende hovedstad, var af hovedsageligt åndelig karakter. Faderen bidrog til at formidle mellem den kristne sociale bevægelse og Socialdemokratiet, som begge kæmpede for at afbøde byens fattigdom og nød. Skønt overklasse var Hal Kochs barndomshjem altså politisk venstreorienteret.

Dannelsen
Hal Koch kom på Københavns klassiske dannelsesskole, Metropolitanskolen, hvor han befandt sig godt. I 1921 tog han klassisksproglig studentereksamen som den fjerdebedste. Efter teologisk embedseksamen tog han en kandidatgrad fra det humanistiske fakultet i fransk og religionshistorie og blev gymnasielærer. Livslangt var han optaget af dannelsens projekt: – besindelsen på, hvad mennesket er, og opdragelsens, ’menneskeformningens’, mål og midler.

Som 32-årig, i 1936, foretog han et karriereskifte til en af den klassiske dannelseskulturs fineste stillinger, et professorat på Det teologiske Fakultet. Kirkehistorien blev hans disciplin, senantikken hans speciale. Forud var gået giftermålet, i 1929, med cand. theol. Bodil Thastum, den senere så kendte politiker og minister – og studieophold blandt andet i den sydtyske universitetsby Tübingen, hvor grunden blev lagt til disputatsen om forholdet mellem græsk filosofi og kristendommen, som blev forsvaret i 1932; et tema, som blev en livslang beskæftigelse: forholdet mellem det humane og det kristelige. Ja, og en opslidende professorkonkurrence i efteråret 1936. Som professor besad Hal Koch en lang, lang række tillidsposter, blandt andet som dekan for Det teologiske Fakultet og som medlem af konsistorium.

Det politiske
Vendepunktet i Hal Kochs liv blev Danmarks besættelse. Hal Koch blev en af besættelsestidens mest fremtrædende meningsdannere. Som formand for Dansk Ungdomssamvirke trådte han ind på den politiske scene. Krigen igennem fungerede han som støtte for, hvad man har kaldt ’samlingspolitikken’. Og samtidig var han en af dens væsentligste kritikere! Efter krigen var Hal Koch en af de første, der offentligt udstillede retsopgørets hykleri – dette bagklogskabens rethaveri. Synspunkterne er samlet i bogen Jeg anklager Rigsdagen fra 1947. „Plager Fanden jer, alle I pæne, anstændige mennesker?” Det er et opråb til de selvretfærdige danskere, der nok kunne se splinten i andres øjne, men ikke bjælken i deres eget.

Hal Kochs stilling som formand for Dansk Ungdomssamvirke var i krigsårene ikke nogen bekvem talerstol. Flere gange forsøgte man at bringe ham til tavshed – han var genstand for indtil flere attentatforsøg, og i efteråret 1943 blev han sammen med en række andre fremtrædende danskere arresteret og i nogle måneder interneret i Horserødlejren.

Kampen for demokratiet

Den meget hidsige diskussion om retsopgøret flettede sig ind i en mere principiel debat om demokratiet. Hal Kochs mange indlæg i denne debat i 1945 blev samlet i bogen Hvad er demokrati? – hans måske mest kendte bog overhovedet. Den er blevet genoptrykt fire-fem gange, oversat til flere fremmedsprog, er en klassiker i dansk samfundsdebat – indgår i Undervisningsministeriets officielle demokratikanon. Hal Koch stod fast på demokratiet, da dets værdi blev betvivlet. Bogen er et opgør med monopoliseringen af magten – i dag kunne man sige: med blokpolitikken! Demokratiets væsen er samtalen, dialogen – den frie, frugtbare drøftelse af de politiske spørgsmål. Derfor er demokrati et spørgsmål om sindelag. Efterkrigstidens største projekt så han som opdragelsen af folket til demokratisk sindelag.

Højskolemanden Hal Koch og Krogerup Højskole
Tidligt i Dansk Ungdomssamvirkes eksistens blev tanken om en lederhøjskole projekteret. Der var brug for kvalificerede ledere i det daglige arbejde på lokalt plan. Derfor blev Krogerup Højskole oprettet med Hal Koch som forstander de første ti år fra 1946-56. Hal Kochs skole blev ikke budt velkommen i højskolebevægelsen og andre grundtvigsk-folkelige kredse. Hal Koch og hans ivrige lærere, heriblandt Poul Nyboe Andersen og K.B. Andersen, underviste højskoleeleverne i så mærkelig størrelser som europæisk humanisme, menneskerettigheder, demokrati og politik! Skolen skulle forstås som en ’medborgerskole’ – den skulle opdrage til medborgerskab – for det gode samfund skabes ikke af politikere og eksperter, men af engagerede borgere!

Institut for Dansk Kirkehistorie, Københavns Universitet
Ubegribeligt, hvad Hal Koch har kunnet overkomme! Men nu meldte der sig en træthed. I 1956 opgav Hal Koch forstanderhvervet på Krogerup og helligede sig til sin død – som 59-årig! – i august 1963 sit akademiske virke – nemlig opbyggelsen af et meget succesrigt Institut for Dansk Kirkehistorie under Det teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

I de 20 år forud havde Hal Koch i og med og under travlheden med de politiske o.a. gøremål haft tid til at udgive Grundtvigs skrifter i udvalg, skrive en ny kirkehistorie i 8 bind (sammen med Bjørn Kornerup), bidrage til antologier, redigere tidsskrifter, skrive talrige videnskabelige artikler, holde masser af foredrag etc. – foruden at passe sin undervisning på fakultetet og sine administrative jobs. En næsten overmenneskelig arbejdsindsats.

Det er lykkedes forfatteren, Jes Fabricius Møller, i sin biografi at bringe et møde i stand mellem læseren og den biograferede. Denne biografi er slet og ret den bedste af slagsen, jeg har læst de seneste år.

Den er dybdeborende, klog og begavet – og skrevet i gennemført veloplagt stil.