Wilfred Engemann: Frihed og kristen livskunst.
Forord af Bent Flemming Nielsen. Oversættelse: Hanne Sander
159 sider. Kr. 199. Aros.



Tekst Kristian Østergaard

Wilfred Engemann er en af Tysklands mest navnkundige homiletikere, og homiletik har jo med prædikenlære at gøre.  Men den første bog af Engemann på dansk er nok så meget eksempler på prædikener og ikke så meget overvejelser over dem.

Der er noget slentrende over tonen hos Engemann, men samtidig er der også en sans for det som Luther kaldte et af sine hovedskrifter Et kristent menneskes frihed. Og det hænger givetvis sammen med Engemanns baggrund i og erfaring fra den realiserede socialisme i Østtyskland.

Den første sætning i Martin Luthers Et kristent menneskes frihed lyder som bekendt: „Et kristent menneske er en fri herre over alle ting og ingen undergivet”, hvilket jo betyder, at i troen på Gud er et menneske en fri herre over alle ting på denne klode.

Det vil sige, at der ikke er nogen hellig sandhed eller tyran over mig i det jordiske. Men fordi denne kristne frihed bunder i troen på Gud i himlene, er den dog samtidig bundethed, for vi er jo heller ikke frie til at tage Vorherres plads. Guds myndighed binder os.

Vi er ikke uden, men vi er tværtimod under en myndighed – nemlig Guds ord, der siger, at vi skal frygte Gud og elske næsten, og dermed er vi fremme ved den anden sætning i skriftet om et kristent menneskes frihed: „Et kristent menneske er i alle ting en træl, skyldig at gøre tjeneste og enhver undergivet”.

Ja, vi er pligtige i at elske næsten, eller vi er altid skyldige i at gøre det, eftersom vi lever under en fordring om at hjælpe næsten, og det får Engemann meget godt udtryk i nogle af sine prædikener, som når han skriver, at „kunne noget i Kristus, af tro, på grund af mit gudsforhold” betyder derfor altid at tage et skridt ind i friheden.

Også hvis det fører til fængsel, giver mig besværligheder, udsætter mig for misforståelser, gør sårbar, eller hvordan det end gør mine livsvilkår dårligere. Det er en erfaring af frihed, når jeg kan slå fast, at det, jeg gør, svarer til det, jeg tror, tænker og håber ...