Chil Rajchman: Jeg er den sidste jøde – Treblinka (1942-1943)
Med forord af Herbert Pundik. 144 sider + 16 billedsider.
Kr. 199,-. Kristeligt Dagblads forlag 2010

Tekst Kristian Østergaard

Nu afdøde biskop over Fyns Stift, Vincent Lind, endte under den anden verdenskrig i kz-lejren Neuengamme. På et tidspunkt troede man, at han var død, så han blev smidt ind i en bunke med lig. Men Vincent Lind overlevede og mange år senere drog han tilbage til Neuengamme i selskab med dansk tv. Intervieweren spurgte Vincent Lind, om han da ikke følte sig forladt af Gud, da han lå der i bunken sammen med alle de lig. Vincent Lind svarede: „Aldrig har jeg følt mig så nær Gud.”

Det er ikke sådanne følelser, der påkommer Chil Rajchman, som beskriver sine oplevelser fra det år han tilbragte i kz-lejren Treblinka og indtil det lykkedes ham at flygte.

For et par år siden udsendte Gyldendal Shlomo Venezias bog Sonderkommando, som handler om noget af det samme. Både Rajchman og Venezia bliver nemlig udtaget til at sørge for, at jøderne bliver gjort klar til gaskamrene: at ofrene får håret klippet af og guldtænderne fjernet. Det er helvede på jord, som Rajchman gennemlever, og han beskriver det i en reportageagtig stil med kun ganske få refleksioner. Der er stort set ingen opløftende elementer i bogen og slet ikke udsagn i stil med dem, som Vincent Lind kom med.

Rajchman døde i 2004 og blev tilsyneladende ved med at komme i synagogen, men bogen er ganske blottet for religiøse udsagn. Der tales kun om Guds fravær - måske fordi forfatteren nedskrev sine oplevelser umiddelbart efter flugten. Til gengæld er bogen så blevet ledsaget af et pudsigt forord af Herbert Pundik. Jeg er ikke helt klar over, om Pundik udfolder ironi hver gang han bruger ordet god.

Om kz-kommandanten Franz Stangl hedder det, at han „havde gjort en god indsats i Sobibór”. Sobibór er en kz-lejr. Videre hedder det i forordet, at Stangl efter krigen flygtede til „Italien, hvor en god katolsk biskop hjalp ham” med at flygte. Det er mærkværdig måde at bruge god på, ligesom det også er frustrerende at læse, hvordan Pundik inddrager Martin Luther som en slags inspirator for Hitlers jødehad. Jeg synes faktisk godt om Pundik, men her synes jeg, at han bevæger sig under sit vanlige niveau.

Men ellers er teksten af Rajchman god at få forstand af – et tankevækkende vidnesbyrd om jødehad, så man forstår baggrunden for, at anden holocaust-overlever, nobelprismodtageren Imre Kertesz, forklarer sin støtte til Israel med, at han hellere vil se Davidsstjernen på en kampvogn end på en overfrakke.