Janne Mark og Esben Eyermann.
Gi' musikken videre
- rytmisk musik fra Brorsons Kirke
Unitas Forlag (bog og 2 CD'er)

Tekst Asbjørn Hansen

Dette er en vigtig bog. To pionerer giver deres erfaringer med brug af rytmisk musik i en folkekirkelig sammenhæng videre. Janne Mark og Esben Eyermann er nemlig to af de unge musikere, Brorsons Kirke valgte at ansætte, da den blev forsøgskirke med børn og unge som målgruppe i 1999.

Det er dog ikke kun dem, der har bidraget til bogen. Præst Per Ramsdal forskellige kirkemusikere og almindelige brugere af kirken har skrevet kommentarer og indlæg, der giver et billede af Brorsons-profilen set fra forskellige vinkler.

Derfor spænder bogen fra helt konkrete råd om, hvor man bedst placerer et band i en kirke til mere overordnede tanker om, hvordan kirken må afspejle den omgivende musikkultur. Eller omvendt: Når mennesker oplever, at den musik, de kender og lytter til i deres iPod, pludselig findes og bruges inde i kirken, sker der en overraskende kobling mellem livet indenfor og udenfor kirkens rum. Janne og Esben har fat i noget rigtigt her. De bruger den rytmiske musik, fordi den kan noget, som mere traditionel kirkemusik ikke kan.

Hvad med landsbykirkerne?
Men som præst på landet sidder jeg tilbage med nogle frustrerende spørgsmål: Der rådes flere gange til at rykke om i kirken, så musikerne kommer i øjenhøjde med menigheden, og præsten ikke står i kirkens ene ende, men har en mere central placering, så nærvær og troværdighed styrkes.

Men hvad skal man så gøre i alle landsbykirkerne, hvor musikeren mange steder sidder gemt væk eller med ryggen til? Hvor varmesystemet er monteret på bænkene, så man ikke kan flytte rundt?

Hvor alteret ikke lige kan løftes ned midt i kirken? Hvor der ikke er plads til et flygel eller et band nogen steder? Har man en god, gammeldags middelalderkirke, er der mange hurdler, som først skal overvindes, hvis man skal i gang med at gøre brug af de ellers udmærkede erfaringer, bogen øser af.

De unge, der blev ældre
Brorsons Kirke var tænkt at være en børne- og ungdomskirke, men man leder forgæves, hvis man vil læse om børn og rytmisk musik i kirken.

Det har man måske tænkt at Sigurd tog sig af? Jeg sidder i hvert fald tilbage med det indtryk, at man har satset forholdsvis ensidigt på en ældre brugergruppe og udviklet et koncept, der tiltaler en menighed med en voksen (og engelsksproget) musikkultur. Nu, hvor der er gået over ti år, er denne gruppe så blevet 30+.

I bogens sidste kapitel kan man da også læse, at musikken i Brorsonskirken "appellerer bredt til både børn, voksne og ældre". Det er jo for så vidt dejligt. Så er inkarneringen af kirken i den verden, vi befinder os i jo lykkedes. Jeg tror også selv på, at den rytmiske musik kan bruges til at uddybe eksistentielle temaer for alle fra 20-65. Så kan man bare ikke rigtig tale om børne- og ungdomskirke længere.

Musikken
En gruppe af musikere har over en årrække afprøvet og udviklet en bestemt musikstil til brug i Brorsons Kirke.

De har fundet frem til en form, der er brugbar søndag efter søndag på netop det sted. Men jeg er ikke sikker på, man uden videre kan bruge samme koncept andre steder i landet. De mange rytmiske udgaver af nye salmer med becifring bagest i bogen kan benyttes af alle. Og forhåbentlig vil bogen og CDerne inspirere andre til at turde tage de helt nødvendige skridt i retning af at lukke tidens musik ind i kirken på en frugtbar måde.