Palæet
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Tlf 4638 1920
Fax 4638 1947
kmros(at)km.dk
Bo Nygaard Larsen
Tlf 4076 2151
E-mail
Torsten Borbye Nielsen
Ansigt til Ansigt
Tusindfryd
Tekst Asbjørn Hansen
Guitarist, komponist og præst Torsten Borbye Nielsen er på en overbevisende måde eet med sin musik og sine hengivne tekster.
Han har over en række udgivelser med mediterende og salmeagtige kompositioner fundet frem til et unikt og personligt udtryk, som på den nye CD udfoldes smukt og mangfoldigt. Han selv og fru Helene Holm Nielsen lægger på skift vokal til CDens 14 sange/salmer. Det giver en fin afveksling.
Musikalsk er der også en vis bredde fra den jazzede og Jan Johansson inspirerede udgave af Lover Herren (på Torstens egen melodi) over titelsangens lovsangsagtige udtryk til legende calypsorytmer. Torstens lette og til tider drømmende guitarspil præger dog sammen med Kim Boeskovs klaverspil de fleste skæringer.
Der er meget fin overensstemmelse mellem tekst og musisk udtryk, og flere af melodierne sætter sig dybt efter få lytninger. For eksempel den enkle Glemmer en kvinde sit diende barn, som jeg tænker, vil vinde genklang hos mangen en mor, der er til babysalmesang. Hør udsnit af den på www.ansigt-til-ansigt.dk.
I en postmoderne tid, hvor autoriteterne står for skud, står det personlige vidnesbyrd - min erfaring af Gud - på en mærkelig måde som et uimodsigeligt udsagn. Da mange af teksterne på Torsten Borbye Nielsens CD udspringer af egne erfaringer fra livet som kristen, har den en umiddelbar styrke.
Det gælder også den række af sange, som mere eller mindre ordret er bibeltekster, der har fået melodi. Valget af netop de bibelord siger noget om, hvad der rører sig i kunstneren. Samtidig er dette med til, at udgivelsen sine steder nok vil virke en smule indforstået, hvis man ikke er fortrolig med det bibelske sprog.
Det ændrer ikke ved, at Torsten med held giver de store ord et musikalsk udtryk, som kan bære det kristne vidnesbyrd ind i en moderne tid.
