Palæet
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Tlf 4638 1920
Fax 4638 1947
kmros(at)km.dk
Bo Nygaard Larsen
Tlf 4076 2151
E-mail
Switchfoot
Hello Hurricane
Altantic Records
Tekst Asbjørn Hansen
Det amerikanske fem-mandsband, Switchfoot, besøger Danmark den 9. juni. Bandet debuterede i 1996 og har siden udgivet syv albums og vundet adskillige priser. De er et af tidens bedst sælgende kristne rockbands. Det behøver jo på ingen måde borge for kvalitet, men Switchfoot har bl.a. gjort sig bemærket med sountracks til Spiderman 2 og Narnia-filmen, Prins Caspian. I 2007 besøgte de Silkeborg ved en totalt udsolgt koncert.
Hello Hurricane er deres seneste studiealbum, der - ligesom de øvrige - formentlig ikke kommer til at sælge stort i Danmark. Men med den tiltagende fokus på blandt andet rock-gudstjenester, er bandet værd at bemærke, da de både musik- og tekstmæssigt byder ind med glimrende materiale.
Man kunne frygte, at et band som Switchfoot bare var en modnet udgave af Jonas Brothers, hvor alt er for rigtigt og forudsigeligt. De tendenser er der også, men Switchfoot har langt mere at byde på. Det er længe siden, jeg har tænkt 'wow, det må jeg lige høre igen' og siddet og nydt måden hvorpå en sang er serveret. Et nummer som Your love is a song er en simpel rock-ballade - den er bare "$%3#}4€" godt skruet sammen. Desuden har Switchfoot den vildskab, punkede attitude og energi, der bærer projektet nogle skridt ud over mainstream.
Visse steder er slægtskabet til U2 lige rigelig fremtrædende, og tommelen på bassisten sidder meget løs, når han tonser sin pumpebas derudaf. Men det er i så fald en meget opdateret og ung udgave af U2 tilsat hæftige elementer, der kan minde om The floor is made of lava og Carpark North.
Forsanger og guitarist, Jon Foreman, der står bag stort set alle sangene, synger fantastisk! Ikke helt ulig X-factor-Thomas - bare bedre. På et nummer som Yet lyder han skiftevis som Chris Martin fra Coldplay og Bono fra U2. Og der er rigtig gode billeder i hans tekstmateriale. Åbningssangen har linjen you're a needle girl/in a haystack world.
Det tror jeg godt, jeg kunne skrive en hel prædiken ud fra. Sangen Mess of me handler om noget så vanskeligt som syndsbegrebet: There ain't no drug/ the sickness is myself (vidoen hertil ses og høres på hjemmesiden). Endelig er der titelsangen, som er en opmuntring til at møde livets modstand med oprejst pande. Foreman tager den omskiftelige verden alvorligt, men forkynder håb ind i kaos.
Glow Concerts er klar til at gentage succesen fra 2007, når Switchfoot kommer til Silkeborg den 9. juni.
Se mere på www.switchfoot.com. Deres egen hjemmeside er oppe på beatet og Hello Hurricane kan blandt andet købes på vinyl.
