Nathaniel Rateliff
In memory of loss
Rounder Records 2010 / Decca Records

Tekst Asbjørn Hansen

Nathaniel Rateliff er en særling, der giver sig helt for sine sange. Han voksede op under landlige forhold i Missouri. Der var begrænsede muligheder og tunge eksistentielle udfordringer i hverdagen, men hans forældre sang ofte og gik meget i kirke. Nathaniel var kun 13, da hans far døde, men så lærte han sig da bare at spille guitar.

Han flyttede siden til Denver og endte i Chicago som en delvist forhutlet eksistens. Men han sang og spillede stadig og blev langsomt trukket frem i lyset af anmeldere, der hørte ham ved forskellige lejligheder.

Nu foreligger hans debut, som egentlig bare var en række demoer optaget på en 8-spors båndoptager. Det er blevet til et stærkt og karakterfuldt udspil.Mandens historie kan man ikke lade være at høre med – ligesom det f.eks. er tilfældet, når man hører sange af Tom Waits eller Bonnie Prince Billy - begge skæve eksistenser med et særligt talent.

Det er forunderlig lyrik med sætninger, som i mange tilfælde hænger og flagrer løst i luften og mere udtrykker en bestemt følelse eller stemning end en egentlig mening. Men teksterne – ofte om livsovervejelser og menneskelige relationer - er nærværende og personlige, og ordene stemmer på en fin måde overens med det skrabede, musikalske udtryk. Man kan måske kalde det modern roots.

Det som dog først og fremmest slår en, er Nathaniels udtryksfulde stemme. Det er sangstemmens stærke og forløsende magt, der er i fokus i disse smukke og følsomme sange. Han synger lidt abrupt – ofte ganske afdæmpet - for så at bryde ud i kraftige omkvæd, hvor det bliver flerstemmigt. Den overraskende, karismatiske vokal giver kuldegysninger, fordi han så ufortrødent synger sin smerte ud gennem den.