Palæet
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Tlf 4638 1920
Fax 4638 1947
kmros(at)km.dk
Bo Nygaard Larsen
Tlf 4076 2151
E-mail
Michael Falch Fodspor i havet
Krebsfalch/Gateway Music
Læs mere på Michael Falchs egen hjemmeside
Tekst Asbjørn Hansen
Michael Falch har efterhånden været en del af den danske rock-scene i 30 år. Undervejs har han kæmpet bravt mod personlige dæmoner, men han er vendt styrket tilbage. Og han bliver ved med at gå. Det fremgår i hvert fald af de ti nye sange, hvor man fornemmer hans stædige nysgerrighed på livet på godt og ondt.
Falch'en har slået sig ned i Svendborg og har skrevet sine nye tekster og melodier, mens han boede i et lille fiskerhus med udsigt til en isbelagt sø. Med den modne mands eksistenskamp i rygsækken, har han søgt nye veje - både med tekst og musik. Den energiske rock fra Malurt-tiden, som også er fulgt med over i de seneste udgivelser, har måttet vige for en mere afdæmpet tilgang - et lidt flosset lydbillede krydret med akustiske instrumenter og ubestemmelige skramlelyde.
På dette lydtapet - skabt af Boat Man Love-guitaristen, Lars Skjærbæk - maler Falch sine filosofiske livserfaringer op. Teksterne snor sig tæt om menneskelivets nederlag og sejre og har et åbenhjertigt, overvejende melankolsk udtryk, hvor lyset dog også får lov at skinne ind i mellem. Man støder på udtryk som Livet er et langt farvel og Det er kun de forrykte, der tør".
Det kan man så tænkte lidt over, mens mundharpen og dobroguitaren krænger sine sprøde klange ud.
Musikken lægger sig tæt op ad det tænksomme univers og resultatet rammer ned et sted mellem protestsang og singer-song-writer. Falch trives åbenbart med at gå sine helt egne veje og sætte sig selv på spil. Det er modigt og godt gjort.
