Tyst: I underværkers land
Kim Boeskov Musik/ Kirkefondet
Læs og hør mere her

Tekst Asbjørn Hansen

Når vi ikke har noget, der ligner det norske Kirkelig Kulturverksted i Danmark, påtager blandt andet Kirkefondet sig lejlighedsvis at understøtte nogle af de nye tiltag, der hele tiden ulmer i kirkens vækstlag. Jazz-gruppen Tyst har på den måde fundet vej til en fin udgivelse med gamle og nye salmer i en moderne og udfordrende indpakning.

 

Katrine Muff Enevoldsen forsøger at holde de kendte salmemelodier på ret kurs, mens musikerne boltrer sig lystigt i alternative akkompagnementer. Hun synger sart og sfærisk, hvilket giver hele udgivelsen en meget delikat fornemmelse. Musikerne kan deres kram og slipper fantasi og følelse løs, så det er en lyst.

 

Og til alt held er der også kommet en af de nye salmer med: Hans Anker Jørgensens Hvad er det at møde. Netop den salme får Tyst snoet meget flot, så man opdager eller genopdager, hvor god en melodi den eminente tekst har fået.

At iklæde salmer jazz-toner er prøvet en del gange før. Phluxus fine bidrag er anmeldt her på siden for år tilbage. Uanset de åbenbare kvaliteter Tyst har i udførelse og produktion, sidder jeg tilbage med et spørgsmål om, hvem udgivelsen appellerer til? Der er jo en omsiggribende salmeblindhed i vores lille land, og alle tiltag er for så vidt velkomne, men måske er jazz en musikform, der er lige smal nok til formålet.

CD'en Med på vejen med kendte sangere og musikere står stadig stærkt i feltet, selv om den har mange år på bagen. Visse steder synes jeg, musikken vinder over teksterne på Tyst's CD. Salmer bør fungere godt som fællessang, så man er lidt på dybt vand, når man forsøger at gøre dem til små musikalske kunstværker, der ligner hits.

Nu ikke mere malurt. I underværkers land er langtidsholdbar og vokser givetvis endnu mere med tiden. Især hvis man i forvejen er bidt af det jazz'ede udtryk.