Pernille Vigsø Bagge & Bo Nygaard Larsen: Ligusterkirken
148 sider. Kr. 228,-
Forlaget Alfa
Læs mere på bogens egen hjemmeside

Tekst Kristian Østergaard

Da jeg i sin tid studerede teologi, gik bølgerne højt i det teologiske auditorium, hvor man lagde mere vægt på indholdet end formen. Da jeg for nyligt var på et teologisk kursus for præster, bemærkede jeg mig, at der nu i højere grad var fælles fodslag blandt præsterne.

Man søgte sammen, fordi det var de samme problemer, man tumlede med: Problemer med menighedsråd, provster, bopælspligt eller kolleger. Men engang havde man faktisk overskud til at være uenige, og det er da et krisetegn, at den teologiske tvist eller den lidenskabelige ordveksling udebliver.

Så meget mere grund er der til at hilse Ligusterkirken velkommen. En lille bog – javel, men rigtignok en bog, der emmer af et vældigt overskud. Forfatterne er Pernille Vigsø Bagge, som er folketingsmedlem for SF og cand.theol. og formentlig seriøs kandidat til posten som kirkeminister, hvis rød blok får flertal, og Bo Nygaard Larsen, journalist og markant konservativ samfundsdebattør.

Bogen er formet som en række breve, hvor de to går i kødet på hinanden, og netop denne form gør, at der kommer den radikalitet i opgøret, den skarphed i tænkningen og først og fremmest den dybde i problemstillingen, som så mange præstekonventer og teologiske seminarer er så fattige på.

Skal en debat have mening, så forudsætter den opmærksomhed overfor modpartens tale. Hvad siger den anden? Hvad er den andens forudsætning og anliggende? De saglige divergenser i spørgsmål som klimaringning og muhammedtegninger medfører, at de to skribenter udfolder sig med både veltalenhed og myndighed, men tillige og især at de heller ikke sparer på uddelingen af åndelige håndkantsslag og teologiske nakkedrag – hele tiden båret af den humor, der er uadskillelig fra virkelig alvor.

Pernille Vigsø Bagge skriver klogt om forældres ansvar for deres børn, for når vi ved, at børn jo efterligner deres forældre i 95 % af alle værdispørgsmål, så skal man da også tage dem med i kirke: ”Vi skal anerkende, at man ikke kan opfostre hverken den ene eller den anden generation på ”digitale vuggestuer og tilfældig kærlighed” på filipinske au pairs eller junkfood – og slet ikke med mangel på gode relationer.”

Martin Luther understreger i sit skrift Et kristent menneskes frihed, at „et kristent menneske er en fri herre over alle ting og ikke en træl”, hvad der i 2010 betyder, at der ikke må være nogen hellig sandhed eller tyran, der er herre over mig i det jordiske. Det er den frihed, som Bo Nygaard Larsen forsvarer i forbindelse med Muhammedtegningerne:

„Ganske vist kan konsekvensen være, at nogle bliver stødt på manchetterne, men dem om det, for hvad er alternativet? Hvis ikke vi i en tegning må antyde, at der er muslimer, der gennem Hellig Krig sætter lighedstegn mellem Muhammed og mord, må vi vel heller ikke ytre det i ord.” Det er et synspunkt, som Pernille Vigsø Bagge ikke tilslutter sig, og det toppes de om over adskillige sider i den spændende og tankevækkende bog om Ligusterkirken, som stiller de to forfattere over for deres åndelige forudsætninger og kræver dem til ansvar for et forhold til dem.

Her er endelig en debatbog, hvor fraserne ikke yngler ved knopskydning, men som virkeligt stemmer til eftertanke.

Anmeldelsen har tidligere været bragt i Dagbladet/Sjællandske Medier