Torben Weirup: To be or not to be. Thomas Kluge
Forord af Peter Fischer-Møller.
271 sider. Kr. 389,-
Forlaget Storm, 2009

 

Tekst Kristian Østergaard

Søren Kierkegaard forestiller sig et sted to malere, der taler om portrætkunst.

Den ene siger: „Jeg har rejst verden rundt, men jeg har aldrig fundet et ansigt, der var værd at male.” Den anden siger: „Ja, jeg er jo ikke berejst, jeg har altid levet på det samme lille sted – men jeg må indrømme, at jeg aldrig har set et ansigt, ungt eller gammelt – som jeg ikke fandt noget skønt eller fascinerende ved og som jeg har glædet mig over at kunne male.”

Hvem af de to mon er kunstneren? Kierkegaard var ikke i tvivl, og skulle man selv være i tvivl, så skal man anskaffe denne prægtige bog om en af Danmarks mest betydningsfulde nutidige kunstnere. Thomas Kluge er vores fremmeste portrætmaler, og man kan kun give Roskilde Stifts biskop ret, når han i sit fine forord skriver, at „I de bedste af billederne er der for mig at se glimt af Evangeliets lys...Med sin pensel retter Kluge vores opmærksomhed mod den skabte verden, den sanselige virkelighed som den møder os, og særligt mod de mennesker som vi deler liv med, som træder ud af mørket og møder os her på lærrederne ansigt til ansigt til ansigt.”

Men den store bog handler også om Thomas Kluges` kunstneriske karriere, for han er mand, der som ung løb sig mange stavere i livet. Tre gange blev han afvist ved kunstakademiet. Siden fik han til opgave at male akademiets leder Else Marie Bukdahl. Jo, det er også fortællingen om den grimme ælling, der foldede sig ud som den smukke svane. Mest kendt er Kluge nok for sine billeder af Dronning Margrethe. Da det første billede stod færdig, sagde Dronningen: ”De har sandelig fået det hele med.” Det kan umiddelbart lyde som en spydig bemærkning, men så skal man betragte billedet, som jeg personligt finder åndfuldt og helstøbt.

Johannes V. Jensen besøgte engang Oehlenschlägers grav, og bagefter skrev han et digt om det. Oehlenschläger var meget sensuel, og oven på selve graven var der en lille sten, der var lagt, så det lignede et kvindebryst, hvilket Jensen tog med i digtet, for han siger: „Kødets Gang du gaar./ Men sjælfuldt fattet Form bestaar.”

Og det er, hvad To be or not to be handler om: At kunsten tager det sjælfulde og fatter det i en sten eller et maleri, og det bliver da til sjælfuldt f-f-fattet f-f-form.

Bogen rummer et overflødighedshorn af Kluges præstationer i det stykke.