Tomas Tranströmer: Samlede Tranströmer.
Oversat af Peter Nielsen.
400 sider. Kr. 200.-.
Rosinante.
 
Tekst Kristian Østergaard

Da Nobelpriskomiteens formand trådte ud af mødelokalet for nogle uger siden, var det et af de store øjeblikke i prisuddelingens historie. Hvorfor gøre nogen hemmelighed ud af, at Nobelpriskomiteen ganske hyppigt har valgt at give prisen til forfattere, som ikke alle var lige oplagte emner?

Tomas Tranströmer er på den baggrund det helt rigtige valg. Til alt held har forlaget Rosinante netop udsendt Tranströmers samlede digte til ren foræringspris: 200 kroner. Hvabehar? Nej, der er ikke noget betænke sig på – for der er kvalitet på samtlige 400 sider.

Tomas Tranströmer, der er født i 1931, har i virkeligheden kun et ret lille værk bag sig - cirka 150 digte. Alligevel indtager han en helt central position i moderne svensk litteratur. Og så er Tranströmer på sin helt egen udogmatiske måde tillige en kristen digter. Tranströmer skriver egentlig om dagligdags erfaringer, som imidlertid bliver forlenet med et mystisk eller metafysisk aspekt.

Et godt eksempel herpå er det digt, der bærer titlen Navnet. Navnet er jo i bibelsk sammenhæng aldrig noget tilfældigt. Navnet fortæller noget om mennesket. Som den gammeltestamentlige profet Esajas minder om, når han skriver:

„Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min, Går du gennem vand, er jeg med dig ...”

Tranströmers digt Navnet bringer mindelser om teksten fra Esajas samtidig med, at det kalder på en erfaring, som enhver læser kender. Man er træt og kører ind til siden, og så falder man i søvn. Brat vågner man op og kan ikke orientere sig, men så:

„Endelig kommer mit liv tilbage. Mit navn kommer som en engel ...Men umuligt at glemme de femten sekunders kamp i glemselens helvede...” Helvede slutter altså, da navnet lyder, og man opnår den nåde, at man bliver sig selv igen.

Tranströmer antyder, hvad Esajas skriver med rene ord: At der er forløsning i at høre, at Gud kalder mig ved mit navn.