Anders Thyrring Andersen: Polspænding.
Forførelse og dialog hos Martin
A. Hansen
Gyldendal
336 sider. Kr. 379,-

 

Tekst Kristian Østergaard

I år fylder Anders Thyrring Andersen 50 år. Og i hovedparten af disse år har Martin A. Hansen spillet en afgørende rolle i fødselarens liv. Anders Thyrring Andersen er knap fem år ældre, end Martin A. Hansen blev, og så vidt jeg kan regne mig frem til, har han nu brugt lige så meget tid på at kortlægge og analysere forfatterskabet, som Martin A. Hansen brugte på at skrive det.

Polspænding bærer da også præg af at være skrevet af en kender. Der er snart sagt ikke det hjørne af forfatterskabet, som Thyrring ikke er fortrolig med. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at Thyrring ikke blot er referent og editionsfilolog (han stod for redaktionen og udgivelse af Martin A. Hansens dagbøger og breve), for først og sidst er han en formidabel fortolker af den kristne modernisme i Martin A. Hansens forfatterskab, som talrige tolkninger tidligere har bagatelliseret eller negligeret.

Titlen på bogen er central. Det stammer fra Martin A. Hansens dagbøger, idet han den 5. marts 1947 skrev: „Høj spænding mellem to poler. Kan kun forløses i kunst.”

Pudsigt nok er dette citat også anbragt på en af de forreste sider af Ole Wivel kæmpebiograf. Hvad sigter det til? Det sigter til de spændinger som løber igennem Martin A. Hansens forfatterskab, i hvert fald til han udsender Løgneren: „...det var et billede på dén, der levede og skrev. Han, som slog bro over modsætninger: gammellivet og moderniteten, kristendommen og modernismen.”

Store dele af Polspænding har tidligere været offentliggjort, men artiklerne tåler nu sagtens at blive trykt i bogform. Der er kvalitet på hver side. Og der er inspiration til at læse Martin A. Hansen på ny. Ikke mindste finder jeg, at Thyrring på overbevisende vis kobler Søren Kierkegaard sammen med Martin A. Hansens skønlitterære univers.

Det er ikke sikkert, at Martin A. Hansens forfatterskab for alvor opnår en renæssance, men hvis det ikke sker, så er det ikke Anders Thyrring Andersens skyld. Han har ufortrødent fremdraget aktualiteten og værdien i forfatterskabet i næsten et kvart århundrede.