Jens Christian Grøndahl: Det gør du ikke
240 sider. Kr. 179,-
C&K Forlag

 

Tekst Kristian Østergaard

 

Det har vel været sådan lige siden Henrik Ibsen skrev Et dukkehjem, at ægteskabelige bataljer gerne ender med, at parterne går hver til sit. Det er næsten dårlig stil, hvis forfatteren lader tingene jævne sig og parret blive sammen.

Men det siger meget om Jens Christian Grøndahls evner og tro på sig selv, at han faktisk lader det ske i sin seneste roman Det gør du ikke. Jeg rekvirerede bogen, fordi jeg havde fået den opfattelse, at bogen drejede sig om en religiøs konflikt mellem jødedom, kristendom og islam. Den konflikt er der også i bogen, men det er til gengæld også den del af bogen, som fungerer mindst.

Kumbel siger: „At appellere til fornuften svarer til at slå et slag i luften”, og det forekommer mig ret beset også at være tilfældet med hensyn til de religiøse diskussioner, der er i bogen, og som i alt fald ikke rigtig fanger nærværende anmelder.

Til gengæld er romanen en flot og medrivende skildring af et ægtepar, hvor tingene er ved at gå faretruende skævt, og de nærmer sig de 40 procent af alle ægtepar, der går hver sit. Som en mand på storebæltsfærgen sagde til en af mine kolleger:

„Du har viet mig, og du har begravet min far.  Og det vil jeg sige dig: Dine begravelser holder.”

Her er det velgørende at læse om et ægteskab, som ikke desto mindre holder. Og det er velgørende, at Grøndahl skriver uden moraliserende pegefingre af nogen art, for som Kumbel også sagde: „Folk, som ved bedst, plager verden som en pest.”